Vandreskjold 11. april 2015
KFUM Spejderne » KFUM Spejder Rakkeby » vandreskjold
Vores kerneværdier binder os sammen

Det er dagsformen, der bestemmer hvor langt du skal gå, da vi går små ruter ad gangen, som alle ender ved Skovhuset. Der er mad og drikke hele dagen, så det eneste du skal tænke på, er at gå så mange kilometer du kan. Har du lyst til at vide mere om dagen, kan du spørge din leder.

 

"En bæver kan nemt gå 10 km og sidst havde vi 2 ulve der gik 30 km i fin stil" siger Ulveleder Akela

"Vi håber at se rigtigt mange af jer, så skal det nok blive en god dag"

Hvor går turen hen?


Når vi nærmer os dagen, vil ruterne blive lagt på siden. Det er alle ruter der går omkring Rakkeby Skovhus, så man hele tiden kommer tilbage til udgangspunketet og på den måde selv kan vælge, hvor langt man vil gå.


Lederinformation:

Hver gruppe stiller med mindst 1 leder eller forældre, der kan gå med børnene ud på ruterne. Det er meningen at man går i hold, som ikke nødvendigvis kun er sin egen gruppe, da ikke alle kan gå lige langt. Det vigtigste er at der ALTID er en leder med på alle ruter.

Arrangementet er for ALLE fra familiespejder til roverklan, en bæver kan nemt gå 10 km. Det er dagsformen der bestemmer hvor langt man kan gå. Er der søskende eller andre ikke spejdere der gerne vil deltage er det helt OK.

Rakkeby Gruppe sørger for forplejning hele dagen, så det eneste I skal koncentrere jer om er at være sammen med børnene, som er jeres ansvar.
Prisen er 25,00 kr. for forplejning og diplom, vandreskjoldene skal I selv bestille hjemme i gruppen. Derfor er der heller ikke skrevet pris på spejdernes seddel.
 

50 km

50 km. er der nogle spejdere der ønsker at gå 50 km finder vi også ud af det. For at opfylde betingelserne for 50 km vandreskjoldet, skal der indgå en overnatning. Det kan vi godt tilbyde i Skovhuset, hvis der er en leder tilstede fra gruppen eller hvis man har lavet en aftale med en anden gruppe. Vi skal nok sørge for både aftensmad og morgenmad. Der må max bruges 24 timer på de 50 km, så det slutter senest 12. april kl. 9.00. Pris 50,00 kr. hvis man ønsker overnatning.

Sidste tilmelding er af hensyn til forplejning 3. april til bolet@bolet.dk gerne gruppevis.

 I er velkomne til at kontakte: Tina Bolet tlf. 60626961 eller Karoline Jensen, tlf.  40739452 for yderligere information.

Håber at se rigtigt mange til dette meget uforpligtende arrangement.


 
Rakkeby-Skovhus | Rakkebyvej 256 | 9800 Hjørring | Tlf.: +45 42192440