Dyrskue 17. og 18. juni 2022

Vi har brug for hjælp fra jer forældre

Efter 2 års aflysninger er Hjørring Dyrskue på banen igen. Vi har i mange år tjent gode penge ved at hjælpe
med blandt andet, at sælge billetter og lave billetkontrol. Rakkeby Gruppe har tjent godt 20.000 kr. pr. år, på
at hjælpe til på dyrskuet.

Salg af billetter og billetkontrol foregår fredag fra 7.00 til 17.30 og lørdag fra 7.00 til 15.30. Vagterne opdeles
i ca. 4 eller 5 timers varighed - og det er et krav at det er personer over 18 år.

Vi har derfor brug for jer forældre til at tage vagter. I morgen torsdag den 28. april, vil Louise og Lene fra
grupperådet være klar til at finde en tid til jer, og svare på eventuelle spørgsmål. Så vær søde at komme ud
af bilen ved aflevering eller ved afhentning af jeres spejdere, således vi får fyldt vagterne ud.

Alle der tager en billet/kontrol vagt får t-shirt, billet til dyrskuet, p-billet, frokost og drikkelse i løbet af
dagen.


Lørdag morgen, den 18. juni kl. 6.45 til 8.00
Hjælp af forældre med spejder - 5 voksne og 5 spejdere
Vi samler skrald på vejene, så der ser fint ud når dyrskuet åbner igen. Det kan sagtens være bæver og ulve -
der er INGEN tunge løft, det er udelukkende papir og skrald der er smidt. Alle der hjælper med at samle
skrald får en billet til dyrskuet.

Søndag formiddag, den 19. juni kl. 10.00 til 12.00
Hjælp af forældre med spejdere - 10 voksne og 10 tropsspejdere
Vi samler skrald på hele dyrskuepladsen og på p-pladser. En lidt større opgave, men der er ingen tunge løft -
da udstillere selv skal bortskaffe deres affald. Alle der hjælper med at samle skrald får en billet til dyrskuet.

Så kig forbi Lene og Louise og lad os sammen finde en vagt der passer i din kalender. Kontakt eventuelt Lene
Hjermitslev på tlf 2142 8296, eller Louise Pedersen på tlf 2860 7248 hvis du ikke har mulighed for en snak i
morgen torsdag. Har I en bedsteforældre der har mod på at hjælpe, så kan det også lade sig gøre.

Da der er mange børn og voksne, der skal ind på dyrskuet, så flyver timerne af sted, så en 5 timers vagt
bliver ikke kedelig - og du møder en masse mennesker du kender…

Med håb om stor opbakning fra jer forældre og spejdere, hvor du med en forholdsvis nem indsats, kan gøre
en kæmpe forskel for vores forenings økonomi, og de muligheder vi kan tilbyde jeres børn som spejdere.

Grupperådet, Rakkeby KFUM
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Rakkeby-Skovhus | Rakkebyvej 256 | 9800 Hjørring | Tlf.: +45 42192440